MØDEPOLITIK
I 2PI LOCAL NETWORK

Der følges en fast agenda på møderne.
– Dog med enkelte afvigelser ved eventuelle foredrag eller andet.

Én gang i kvartalet afholdes møde uden gæster.
– Formål: vidensdeling, sparring og problemløsning internt i gruppen.

Gæster kan i 2PI LOCAL NETWORK deltage på 2 møder og i 2PI IVÆRK på 1 møde, før en beslutning om indmeldelse i den pågældende gruppe træffes, i et samarbejde imellem mødeleder og deltager. Det er ikke muligt at deltage som gæst i 2PI Leadership, da gæster vil medføre for store forstyrrelser i det fortrolige rum.

Mødernes varighed varierer alt efter gruppetype

  • 2PI LOCAL NETWORK 1½ time
  • 2PI IVÆRK 2 timer.
  • 2PI LEADERSHIP 2-3 timer

Møderne afholdes hver 14. dag eller en gang i måneden – samme tid og som udgangspunkt samme sted.

Et møde kan afholdes ved et af gruppens medlemmer – såfremt det pågældende medlem ser et formål med dette i vedkommendes virksomhedspræsentation.

Det forventes, at alle ankommer rettidigt og bliver under hele mødet.

Meld altid afbud i god tid, såfremt det kan lade sig gøre, så mødeleder kan lade det fremgå af deltagerlister, der som udgangspunkt udsendes 2 dage før det pågældende møde.

Det er essentielt for gruppen, at alle medlemmer tager referencer og/eller gæster med til gruppens møde.

– Se også etiske regler.

ETISKE
REGLER

Når et medlem får en reference fra et andet medlem på en specifik søgning, indebærer det handling og en tillid der skal leves op til.

Al viden, der via gruppens møder opnås om øvrige deltageres interne forhold i de pågældende virksomheder, skal behandles med fortrolighed og respekt.

Der forventes en positiv og hjælpsom adfærd over for gruppens øvrige medlemmer.

Det anbefales kraftigt at fakturaer på medlemskab og forplejning betales rettidigt, da betalingsviljen i denne forbindelse bruges som målestok for, om den pågældende deltager er attraktiv som forretningsforbindelse for gruppens øvrige medlemmer.

Af respekt for øvrige mødedeltagere, meld altid afbud i god tid, såfremt det kan lade sig gøre, så mødeleder kan lade det fremgå af deltagerlister, der som udgangspunkt udsendes 2 dage før det pågældende møde.

GODE ETISKE NETVÆRKSRÅD

  • Netværk efter gensidighedsprincippet – bidrag først
  • Vær opmærksom og nærværende når du lytter
  • Vær ærlig og diplomatisk
  • Følg op og husk at sige tak for hjælp
  • Vær ikke overivrig i dit salgsarbejde – hav tålmodighed og tænk langsigtet.
  • Vær brobygger – se synergimuligheder mellem dem du kender og skab kontakt

Når gruppens relationer er opbygget på tillid og troværdighed, kommer forretningerne af sig selv.

NETVÆRKETS
POLICY

  1. Det er essentielt for gruppen, at alle medlemmer tager referencer og/eller gæster med til gruppens møder
  1. Der tillades kun et medlem fra hver branchekategori
  1. Det enkelte medlem kan kun repræsentere en branche – som udgangspunkt medlemmets hovedbeskæftigelse
  1. Medlemmets hovedbeskæftigelse er den branche, der er angivet ved medlemmets indmeldelse i gruppen
  1. Ønsker medlemmet at skifte branche, skal det foretages via en ny indmeldelse
  1. Såfremt en gæst, der ønsker indmeldelse i gruppen, repræsenterer en branche der under en eller anden form kolliderer med et eksisterende medlems branche, skal det pågældende medlem indgive protest, inden gæsten godkendes til medlemskab
  1. 2PI LOCAL NETWORK forbeholder sig retten til at ekskludere medlemmer, såfremt der forekommer brud på andre medlemmers tillid eller på anden måde udvises utilbørlig adfærd, der bryder med god forretningsetik, moral og normer.
  1. Har et medlem meget fravær fra gruppens møder og dermed forhindrer gruppens øvrige medlemmer i tæt samarbejde med den pågældende branche, vil det være muligt at tage dette op på de lukkede gruppemøder. Med en eventuel eksklusion til følge
  1. 2PI LOCAL NETWORK medlemslister må udelukkende anvendes til videreformidling af referencer samt kontakt medlemmerne imellem. Ikke til udsendelse af reklamemateriale eller lignende
  1. Såfremt et medlem ønsker at modtage f.eks. nyhedsmail eller lignende fra et andet medlem, aftales dette de enkelte medlemmer imellem
  1. Medlemskabet kan altid opsiges til udløbet af indeværende medlems-periode. Udmeldelse skal foretages senest en måned før periodeudløb og skal foretages på skrift
    1. Der tages udgangspunkt i den valgte periode samt startdato. Periode samt startdato fremgår af medlemmets ansøgning om medlemskab eller seneste faktura
    2. Ønskes den valgte periode ændret, skal det foretages skriftligt
  1. Betaling – se også 2PI LOCAL NETWORK etiske regler
    1. Når ansøgning om medlemskab er returneret, fremsendes der faktura pr. mail for den valgte periode – mødedeltagelse kan påbegyndes når betaling er registreret ved 2PI.
    2. Medlemskab faktureres forud for den valgte periode.
      Forplejning faktureres kvartalsvis bagud.
    3. For gæster gælder, at der fremsendes faktura på mail ved tilmelding og betaling skal være registreret ved 2PI før deltagelse er mulig.
    4. 2PI forbeholder sig retten til, at tilskrive et rykkergebyr på kr. 100,00 ved for sen betaling.
    5. 2PI forbeholder sig retten til, at tilskrive renter i henhold til gældende lovgivning.
  1. 2PI forbeholder sig retten til at foretage tilretninger af de etiske regler og policy, såfremt der opstår problemstillinger vedr. gruppens måde at agere

Specielt gældende for 2PI Leadership samt øvrige faglige gruppe

  1. Medlemmer har viljen til at dele faglig viden og bidrage med aktiv sparring og erfaringsudveksling
  2. Motivet for medlemskab bygger på et ønske om faglig- og menneskelig udvikling af dit lederskab og ikke om direkte salg og virksomhedspositionering.
  3. Medlemskabet skal ansøges og 2PI forbeholder sig retten til at høre eksisterende medlemmer.
  4. Alle informationer delt i 2PI Leadership er fortrolige, og må ikke deles.
  5. 2PI forbeholder sig retten til eksklusion fra gruppen, ved brud på tillid.
  6. Det er ikke muligt at sende en stedfortræder, da medlemskabet er personligt.
  7. I forbindelse med udmeldelse samt øvrige forretningsbetingelser følges overordnet politik for 2PI
© Copyright - 2PI Local Network | CVR: DK-32040381